Belastnings-EKG
Undersøgelsen er billig , relativ let at udføre og har en sikkerhed ved bedømmelsen på 60-90% alt efter hvem der udfører og hvem der vurderer testen. Hjertets elektriske aktivitet under fysisk stress og hjertets reaktion på et øget iltbehov vurderes. En helbredsundersøgelse uden belastnings-EKG har kun begrænset værdi.
Undersøgelsen starter med et almindeligt EKG i hvile, hvorefter man i stigende grad belaster hjertet på en computerstyret cykel. Hjertets reaktion på den stigende arbejdsbyrde kan hele tiden i løbet af undersøgelsen følges på en skærm og resultatet af testen lagres på computerens harddisk. Testen fortsættes indtil man når den maksimale puls eller der opstår tegn på udtalt iltmangel i EKG’et, lufthunger, brystsmerter, udmattelse eller smerter fra lår- eller lægmuskulaturen.
Et arbejds-EKG kan vise, om der er områder i hjertet, der får for lidt ilt (iskæmi) enten pga forsnævringer i hjertets store eller små kranspulsårer eller som følge af stive koronarkar (arterioskelrosis). Optræder der iltmangel under belastningen er risikoen for hjertetilfælde i løbet af det næste årstid øget med en faktor 5.
Da man regner med, at mindre end 50% af alle hjertepatienter har symptomer som angina pectoris (brystsmerter), er en forebyggende undersøgelse med arbejds-EKG af allerstørste betydning, idet den giver mulighed for at iværksætte behandling af ikke-symptomgivende kranspulsårelidelse. Mange dør alt for tidligt af hjertestop uden nogen forudgående karakteristiske symptomer.
Ud fra den maksimale belastning sammenholdt med vægt og alder kan konditionstallet udregnes. Man ved i dag, at et lavt konditionstal øger risikoen for hjertekarsygdom. Er hjertets pumpekraft væsentligt nedsat som følge af tidligere blodprop, svært tillukkede kranspulsårer, forkalket hjerteklap eller sygdom i hjertemuskulaturen, kan der optræde blodtryksfald i løbet af testen. Andre tegn på hjertesygdom kan eksempelvis være forekomst af hyppige ekstraslag eller en fortsat hurtig puls længe efter ophør af belastning.
Ved kendt kranspulsårelidelse bør tilstanden følges med en ny test mindst én gang om året uanset om der har været tale om ballonudvidelse, stentning eller bypass.
